Annonce
Annonce
Klimaforandringerne øger saltindholdet i jorden, og det gør det sværere at dyrke nogle af de gængse sorter i landbruget. Foto: Axel Månsson
Klimaforandringerne tvinger landbruget til at afprøve nye sorter
Tørke og mere saltholdig landbrugsjord påvirker store dele af landbruget, og derfor har forskere i et nyt projekt undersøgt, hvilke afgrødesorter der kan dyrkes i det ændrede klima.
Denne sommer blev to tredjedele af Europa ramt af en tørke, der vurderes at have været den værste af sin slags i mindst 500 år. Som følge af klimaforandringerne forventer forskere, at disse tørker vil forekomme både hyppigere og i længere tid, og det giver landmændene en udfordring, fordi det ændrede klima stresser afgrøderne.
En konsekvens ved længerevarende tørkeperioder er, at saltholdigheden i jorden stiger, fordi der er mindre vand til at udvaske de salte, der allerede ér i jorden. Det fjerner plantens adgang til fugt og kan som konsekvens medføre tab af vækst og produktivitet. Det øgede havniveau er en anden årsag til tilsaltning af landbrugsjord.
Klimaforandringer gør det værre
I dag er 1,1 mia. ha landbrugsjord saltpåvirket, og selvom det endnu ikke er et væsentligt problem i Nordsøregionen, vil det med klimaændringerne blive det – og når det først ér et problem, vil det være for sent at udvikle effektive tilpasningsteknikker, lyder det i en ny inspirationsguide om landbrug på saltholdig jord.
Bag guiden står forskere fra flere europæiske lande, heriblandt Danmark, som sammen med landmænd i projektet SalFar har undersøgt salttolerancen for forskellige afgrøder som fx særlige kartoffel-, gulerods-, rødbede- og hvedesorter på landbrugsjord, der er i fare for at blive tilsaltet, eller på landbrugsjord, som allerede er blevet tilsaltet.
I forsøgene er der anvendt en blanding af halofytter og glykofytter; førstnævnte omfatter planter, der foretrækker saltholdige forhold, men kun to pct. af alle landplanter er halofytter. Størstedelen af planterne i føde-vareproduktionen er glykofytter, der generelt, men ikke udelukkende, har det svært under saltholdige forhold. Gennem projektet har forskerne identificeret sorter af glykofytter, som er egnede til at vokse på en saltholdig jord.
Gennem tusindvis af feltforsøg på flere end 20 testmarker har forskerne været i stand til at identificere sorter af afgrøder, som er egnede til at blive dyrket på mere saltholdig jord. Der var bl.a. en god salttolerance for gulerodssorten Danvers, flere kålsorter, både sukkerroer og rødbede samt en række kommercielle kartoffelsorter.
Find mere viden her
For planteavlerne kan der være en markedsfordel i at dyrke på saltholdige jorde, fordi det tyder på, at afgrøder, især gulerødder og tomater, herfra kan have en anden smag.
Ønsker man mere viden og inspiration om saltvandslandburg kan man besøge SalFar-projektets hjemmeside. SalFars projektpartner ’Salt Farm Foundation Texel’ driver derudover en international vidensplatform, hvor landmænd, der kæmper med tørke og salt-ophobning, kan dele viden med hinanden.
Flere artikler fra samme sektion
Friske bælgfrugter smager godt, men markedet møder udfordringer
KRONIK: En udfordring er en lav efterspørgsel på danske bælgfrugter, da konkurrencen er hård, og bælgfrugter – især de tørrede – ikke som sådan er højværdiafgrøder. Vi mangler også kulinarisk erfaring med at bruge friske bælgfrugter i madlavningen.
Forsker arbejder på at oversætte grisens sprog
Brugen af ny computerteknologi skal hjælpe os med at oversætte og forstå grisens sprog. Forskere håber på, at teknologien i fremtiden kan blive et vigtigt redskab for landmændene til at forbedre grisenes velfærd.
Flere landmænd vil dække gylletankene til, og det er godt for miljøet
Markant flere har i år søgt om tilskud til overdækning af deres gylletanke i forhold til sidste år. Og det gavner både miljøet og biodiversiteten.